Hvad skal en dygtig foredragsholder kunne lære dig?

Du kan lære meget af en dygtig foredragsholder, når oplægget tager fat i noget, du har brug for at forstå eller kunne gøre. Men hvad adskiller en underholdende time fra et foredrag, der giver fagligt udbytte? Foredragsholderens udstråling er kun en del af svaret. Det handler også om, hvordan du får arbejdet med stoffet, og om du kan stille spørgsmål undervejs. Kommunikation er et oplagt eksempel. Du kan sagtens forstå et råd om tydelige beskeder og alligevel have svært ved at formulere en selv.

Hvordan vælger du en foredragsholder, der passer til publikum?

En dygtig foredragsholder møder deltagerne på deres faglige niveau uden at tale ned til dem. Et publikum med mange års erfaring har andre spørgsmål end deltagere, der lige har mødt emnet. En kendt profil fortæller derfor ikke, om oplægget passer til dig og de situationer, du møder i dit arbejde.

Bed om en beskrivelse af, hvad deltagerne konkret skal arbejde med undervejs. Ved et kommunikationsforedrag kan det være forskellen mellem at forklare en beslutning og at undersøge, hvordan andre har forstået den. En beskrivelse af øvelserne siger mere end et løfte om inspiration. Den viser også, om du skal have praktisk erfaring med emnet for at kunne deltage i diskussionen. Tag udgangspunkt i situationer fra din egen hverdag, og lær kommunikation via en dygtig foredragsholder gennem konkrete øvelser frem for blot at lytte.

Hvordan lærer du kommunikation via en dygtig foredragsholder?

Et foredrag kan give dig begreber for noget, du allerede møder i samtaler, men har svært ved at sætte ord på. Når foredragsholderen forklarer forskellen på en observation og en fortolkning, får du et mere præcist sprog til at tale om misforståelser. Forklaringen skal dog forbindes med konkrete formuleringer, så du kan høre forskellen i en samtale.

På et møde kan en besked om en ændret frist skabe tvivl, hvis ingen siger, hvem ændringen gælder for. Foredragsholderen kan vise, hvordan ordvalget påvirker modtagerens forståelse af beskeden. Spørg, hvorfor en bestemt formulering er mere præcis. Så kan du arbejde med både ordvalget og de oplysninger, modtageren mangler.

Hvordan får du praktisk træning og feedback på kommunikation?

Hvis du vil øve en færdighed, skal programmet give plads til andet end at lytte. Foredragsholderen kan lade oplægget veksle med diskussion og korte øvelser. Så kan deltagerne afprøve en forklaring, mens de stadig kan spørge ind til den. Hvis du bruger en kursusbeskrivelse fra Syddansk Universitet som reference for formatet, må det fremgå af beskrivelsen, hvordan øvelser og feedback indgår.

Spørg før bookingen, om du selv skal formulere noget og få en reaktion på det. Øvelsen behøver ikke være omfattende, men opgaven skal være afgrænset. Foredragsholderen kan eksempelvis bede deltagerne lytte efter, om en besked tydeligt angiver, hvem der skal handle. Uden sådan et fokus ender tilbagemeldingerne let med at handle om, hvilke vendinger den enkelte bedst kan lide.

Hvilken feedback hjælper dig videre?

Feedback bliver mere anvendelig, når den knytter sig til et tydeligt mål. Hvis du bruger en vidensopsamling fra Danmarks Evalueringsinstitut som fagligt grundlag, skal den konkrete henvisning understøtte den tilgang til feedback, foredragsholderen foreslår. I selve øvelsen har du brug for at vide, hvad du arbejder hen imod, og hvad du kan ændre i dit næste forsøg. Ros som »det lød godt« fortæller ikke, hvor din besked blev tydelig.

Bed om feedback på en bestemt del af din kommunikation, eksempelvis om modtageren kan høre, hvad du ønsker svar på. Når tilbagemeldingen kommer under øvelsen, kan du straks prøve en anden formulering. Modtagerens reaktion på det nye forsøg viser, om spørgsmålet nu er klart, eller om der stadig mangler oplysninger.

Kan du også lære af de andre deltagere?

Du får fagligt udbytte af både at give og modtage feedback. Når du skal forklare, hvorfor en andens formulering er uklar, må du undersøge ordene mere omhyggeligt. Måske opdager du, at beskeden mangler en modtager, eller at et fagudtryk dækker over flere betydninger. Den opmærksomhed kan du bruge, når du bagefter læser din egen formulering.

Foredragsholderen skal sætte en tydelig ramme for arbejdet. Deltagerne har brug for at vide, hvad de skal vurdere, og hvad der ligger uden for opgaven. Tilbagemeldingerne skal rette sig mod det sagte. Hvis en deltager oplever kommentarer om sin personlighed, kan vedkommende blive tilbageholdende med at tage ordet i næste øvelse. I arbejdet, som en retoriker og foredragsholder eksempelvis kan tilrettelægge omkring samtaler mellem generationer, kan deltagerne undersøge, hvordan forskellige erfaringer påvirker forståelsen.

Hvad skal du betale for at få et brugbart udbytte?

Honoraret afhænger blandt andet af foredragsholderens erfaring og af, hvor meget indholdet skal tilpasses. Varigheden spiller også ind, men et længere foredrag giver ikke automatisk mere læring. Træning med individuelle tilbagemeldinger kræver tid til, at deltagerne kommer til orde og prøver deres formuleringer igen.

Bed om et tilbud, der beskriver forberedelsen og det aftalte format, også om materialer indgår, og hvordan transport afregnes. Ellers kommer du let til at sammenligne prisen på et standardoplæg med prisen på et forløb med øvelser og forberedende samtaler. Tilpasningen kan eksempelvis bestå i, at foredragsholderen bruger anonymiserede beskeder fra jeres hverdag som materiale i øvelserne.

Skal du kende emnet på forhånd?

Et introducerende foredrag kræver ikke, at du allerede kender emnet. Foredragsholderen skal til gengæld forklare de begreber, som resten af oplægget bygger på. Ellers bruger du let opmærksomheden på ukendte ord og mister forbindelsen mellem forklaringen og eksemplet.

Spørg, om oplægget kræver praktisk erfaring, og hvordan foredragsholderen introducerer fagsproget. Har deltagerne meget forskellige forudsætninger, kan tidlige spørgsmål vise, hvor forklaringen skal foldes mere ud. En kort afklaring af et centralt begreb gør det lettere for flere at deltage i den efterfølgende øvelse.

Hvad gør du med din nye viden bagefter?

Vælg én afgrænset færdighed fra foredraget, og skriv ned, hvad du konkret vil ændre næste gang, du bruger den. Noten kan handle om at gøre det tydeligt, hvem en besked gælder for. Den næste mail eller samtale bliver dit første forsøg.

En kollega kan give dig feedback, når du har prøvet færdigheden af. Det mest brugbare er en beskrivelse af, hvad kollegaen forstod, og hvor der opstod tvivl. Behold den oprindelige formulering ved siden af den nye, når du arbejder videre. Så kan du sammenholde dine ændringer med modtagerens forståelse og se, om den nye besked stadig efterlader ubesvarede spørgsmål.