Helligdagsregn: Din guide til ekstra fridage i danmark

Der er få ting, der kan få danskerne til at smile som udsigten til en ekstra fridag. Helligdage er ikke bare små pustehuller i en travl kalender – de er kærkomne lejligheder til at lade op, tilbringe tid med familie og venner eller måske tage på en spontan miniferie. Men hvordan får du egentlig mest muligt ud af de danske helligdage, og hvad skal du være opmærksom på, når det gælder regler, overenskomster og regionale forskelle?

I denne guide dykker vi ned i alt, du behøver at vide om “helligdagsregn” – altså de ekstra fridage, der kan opstå, når helligdage falder gunstigt i kalenderen. Vi giver dig overblikket over årets officielle helligdage, hjælper dig med at planlægge lange weekender og ser nærmere på, hvilke rettigheder du har på arbejdspladsen. Samtidig får du inspiration til, hvordan du kan udnytte dine fridage bedst muligt, og vi kaster et blik på både de regionale forskelle og de aktuelle debatter om fremtidens helligdage.

Uanset om du drømmer om flere sammenhængende fridage eller blot vil forstå, hvordan helligdage fungerer i Danmark, er denne artikel din komplette guide til at få mest muligt ud af årets ekstra fridage.

De danske helligdage – En oversigt

Danmark har en række officielle helligdage, som hvert år giver mulighed for ekstra fridage og tid til afslapning eller samvær med familie og venner. Nogle af de mest kendte helligdage er nytårsdag, påskedagene (skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag), store bededag* (dog afskaffet fra 2024), Kristi himmelfartsdag, pinsedagene og juledagene (1. og 2. juledag).

Dertil kommer helligdage som Grundlovsdag, som dog kun er en officiel fridag for nogle danskere afhængigt af overenskomst eller branche.

Helligdagene falder på faste eller bevægelige datoer og har ofte rødder i kristne traditioner, men de fleste danskere nyder dem i dag primært som velfortjente pauser fra hverdagen. Kendskab til årets helligdage er derfor et godt udgangspunkt, når du vil planlægge ekstra fridage og forlængede weekender.

Sådan planlægger du lange weekender

For at få mest muligt ud af årets helligdage kan du med fordel planlægge dine lange weekender i god tid. Mange af de danske helligdage falder tæt på weekenden, og ved at tage en eller to feriedage omkring disse, kan du skabe ekstra sammenhængende fridage.

Start med at tjekke årets kalender og markér de helligdage, der ligger på en torsdag eller tirsdag – her kan det ofte betale sig at tage en enkelt fridag og få en forlænget weekend.

Husk også at tage højde for eventuelle arbejdspladsregler eller kollegaers ønsker, så du undgår overlap og sikrer, at du kan få fri, når det passer bedst. Ved at være ude i god tid, har du de bedste muligheder for at nyde flere lange weekender gennem året – perfekt til små getaways eller bare ekstra tid til afslapning.

Helligdagsregn og overenskomster: Regler for ekstra fridage

Når det kommer til ekstra fridage i forbindelse med helligdage – det, mange kalder “helligdagsregn” – spiller overenskomster og ansættelsesaftaler en væsentlig rolle. I Danmark er det nemlig ikke alle, der automatisk har fri på helligdage, og reglerne kan variere meget afhængigt af branche, arbejdsplads og overenskomst.

Mange offentligt ansatte og privatansatte under en overenskomst har ret til fri på de officielle helligdage, mens andre skal arbejde, men ofte får tillæg eller mulighed for at afspadsere.

Nogle overenskomster giver også ret til ekstra fridage, som fx 1. maj eller juleaftensdag, mens andre ikke gør. Det er derfor vigtigt at kende sin egen overenskomst eller ansættelseskontrakt, hvis man vil udnytte helligdagsregnen optimalt og sikre sig de ekstra fridage, man har krav på.

Kreative måder at udnytte dine fridage

Når du får ekstra fridage i forbindelse med helligdage, åbner der sig en oplagt mulighed for at tænke lidt ud af boksen og gøre noget anderledes end den vante hverdag.

Overvej for eksempel at tage på en spontan miniferie i Danmark, hvor du udforsker nye byer eller naturskønne områder, du ellers ikke ville besøge. Du kan også bruge tiden på at fordybe dig i dine kreative interesser – måske male, bage noget nyt eller starte et lille gør-det-selv-projekt derhjemme.

Hvis du har børn, kan fridagene være en anledning til at lave sjove eksperimenter, tage på skattejagt i naturen eller arrangere en filmaften med hjemmelavet popcorn.

Endelig kan du også bruge fridagene på at forkæle dig selv med selvforkælelse og afslapning, såsom en spa-dag derhjemme eller bare en god bog i sofaen. Uanset hvad du vælger, handler det om at bryde med rutinerne og skabe små oplevelser, der giver ekstra energi og glæde.

Du kan læse meget mere om Kristi Himmelfartsdag her.

Regionale og kulturelle forskelle på helligdage

Selvom de officielle helligdage i Danmark er fastsat på landsplan, findes der stadig regionale og kulturelle forskelle i, hvordan de fejres – og i nogle tilfælde, hvilke ekstra fridage der gives. For eksempel er Store Bededag traditionelt blevet markeret stærkere i visse egne af landet, hvor lokale bagerier stadig sælger varme hveder aftenen før.

I Sønderjylland fejres Genforeningsdagen den 15. juni flere steder som en særlig fridag eller med lokale arrangementer, selvom den ikke er en officiel helligdag.

Desuden har Grønland og Færøerne deres egne helligdage og traditioner, som adskiller sig fra det danske fastland.

Kulturelle forskelle kan også ses i fejringen af religiøse helligdage, hvor for eksempel pinse og jul kan have særlige skikke afhængig af landsdelen. På arbejdspladser med stor etnisk mangfoldighed kan der også tages hensyn til andre religiøse helligdage end de officielle, hvis det er aftalt. Dermed kan “helligdagsregn” – og mulighederne for ekstra fridage – variere, alt efter hvor i landet du befinder dig, og hvilke traditioner der præger din hverdag.

Fremtidens helligdage: Debat og ændringer

Danmarks helligdage har i mange år været relativt faste, men i de senere år er der opstået debat om både antallet og placeringen af dem. Diskussionen tog især fart i forbindelse med afskaffelsen af Store Bededag i 2023, hvor både politiske partier, fagforeninger og almindelige borgere blandede sig i debatten om, hvilke helligdage vi har brug for, og hvordan de påvirker samfundet.

Du kan læse meget mere om Sankt Hans her.

Nogle argumenterer for færre helligdage af hensyn til økonomien og arbejdsmarkedets fleksibilitet, mens andre ønsker flere eller mere moderne helligdage, der afspejler nutidens værdier og mangfoldighed.

Der har også været forslag om at indføre nye mærkedage, for eksempel en demokrati- eller klimadag. Selvom ændringer ofte møder modstand, tyder meget på, at fremtidens helligdage fortsat vil være til debat – og måske vil vi se flere tilpasninger i takt med, at samfundet udvikler sig.