10 danske juletraditioner, du (måske) har glemt

Julen er fuld af traditioner – både gamle og nye. I Danmark er der skikke, som vi stadig holder fast i, men der findes også mange juletraditioner, der langsomt er forsvundet ud af vores hverdag. Nogle kan du måske huske fra din barndom eller fra dine bedsteforældres fortællinger, mens andre er gået helt i glemmebogen.

I denne artikel tager vi dig med på en nostalgisk rejse gennem 10 danske juletraditioner, du (måske) har glemt. Fra julebuk og juleklip til risengrød på loftet – her er minderne om en tid, hvor julen duftede af hjemmebag, og hele familien samledes om lege, vers og festlige optog. Måske bliver du inspireret til at genoplive én eller flere af dem i år?

Julebukken på besøg ved døren

Mange forbinder julebukken med Sverige eller Norge, men faktisk var julebukken også en fast tradition i Danmark helt op til midten af 1900-tallet. Julebukken var ofte en udklædt person – typisk iklædt gedeskind, horn og maske – som gik fra dør til dør i landsbyerne omkring juletid.

Børn og voksne kunne både blive forskrækket og more sig, når julebukken bankede på og bad om at komme ind.

Ofte opførte julebukken små skuespil eller sang julesange, og blev der budt på julegodter eller snaps, takkede han og gik videre til næste hus. Selvom julebukken i dag mest ses som pynt på juletræet, gemmer traditionen på minder om fællesskab, overraskelser og en god portion juleløjer ved hoveddøren.

Julelege med hele familien

Julelege har i generationer været en fast del af de danske juletraditioner og samler hele familien på tværs af aldre. Hvem husker ikke klassikere som “pakkeleg”, hvor terningerne ruller, papiret flyver, og grinene fylder stuen, mens små gaver skifter hænder i lynets hast?

Her kan du læse mere om Sig glædelig jul.

Eller “mus med mandel”, hvor alle forsøger at skjule et smil, hvis de finder den skjulte mandel i risalamanden?

Også lege som “stopdans” eller “gæt en julesang” får både børn og voksne til at slippe hæmningerne og konkurrere på lige fod. Disse lege skaber ikke bare sjove øjeblikke, men styrker også fællesskabet, og minder os om, at julen handler om nærvær og glæde sammen med dem, vi holder af.

Risengrød til nissen på loftet

En af de hyggeligste – og måske mest magiske – juletraditioner er at stille risengrød op til nissen på loftet. Ifølge gammel folketro boede der nemlig en lille nisse i husets loft eller stald, og hvis man ville undgå ballade og sikre sig nissens hjælp og beskyttelse, skulle man hvert år til jul sætte en skål dampende varm risengrød frem til ham.

Mange familier har stadig tradition for at koge ekstra grød i december og lade børnene hjælpe med at bære den op på loftet eller stille den i et vindue.

Nogle steder lader man endda en smørklat smelte på toppen – for nissen skulle jo ikke snydes for det bedste! Selvom de fleste i dag nok tvivler på, at der bor rigtige nisser på loftet, er det stadig en hyggelig måde at holde liv i nissemyterne og skabe lidt ekstra julestemning i hjemmet.

Juleklip med kræmmerhuse og flettede hjerter

Når decembermørket sænker sig, samles mange danske familier rundt om spisebordet til den hyggelige tradition med juleklip. Farverige glanspapirer, sakse og limstifter findes frem, og både børn og voksne folder kræmmerhuse og fletter julehjerter til at pynte på juletræet eller i vinduerne.

Kræmmerhuset – den lille kegleformede pose – fyldes ofte med godter eller nødder og hænges på træets grene, mens de klassiske røde og hvide flettede hjerter symboliserer kærlighed og sammenhold.

Juleklip har været en del af den danske jul siden 1800-tallet, og selvom det digitale tidsalder har gjort sit indtog, er der stadig noget særligt ved at skabe sin egen julepynt med hænderne og lade kreativiteten få frit spil.

Julekalenderbrevet i postkassen

Før pakkekalendere og chokoladejulekalendere blev fast inventar i december, var det en hyggelig tradition at sende eller modtage julekalenderbreve. Hver dag op til jul kunne børn finde et lille brev i postkassen – ofte fra en hemmelig giver, en bedsteforælder eller måske en god ven.

Brevene kunne indeholde små historier, gåder, tegninger eller et lille vers, som gjorde ventetiden til juleaften lidt mere magisk.

Mange husker stadig glæden ved at åbne dagens brev og fornemme den personlige omtanke, der lå bag. Selvom traditionen er ved at gå i glemmebogen, kan et julekalenderbrev stadig være en hjertevarm overraskelse i en digital tid, hvor håndskrevne breve er blevet sjældne.

Julebadet før den store aften

Før i tiden var det at tage julebad en fast tradition i mange danske hjem, især på landet. December måned kunne være lang, kold og travl, og derfor blev det store bad ofte udskudt til lige før juleaften. På denne dag tog hele familien et grundigt bad – nogle i baljer i køkkenet, andre i det lokale badehus eller ved vaskehuset, hvis man var heldig at have adgang til rindende vand.

Julebadet markerede ikke bare renhed, men også en forberedelse til højtiden, hvor man skulle være sit pæneste jeg.

For mange børn var det noget særligt at få nyt eller nyvasket tøj på efter badet, og følelsen af at være helt ren til juleaften gjorde forventningens glæde endnu større. Selvom de fleste i dag tager bad langt oftere, er julebadet stadig en hyggelig påmindelse om, hvordan julen førhen blev fejret med både store og små ritualer.

Juleoptog og lucia-bruden

I gamle dage var juleoptog og lucia-bruden et festligt indslag i decembermørket, som samlede både børn og voksne i lokalsamfundet. Især omkring Luciadag den 13. december, kunne man opleve børn – ofte klædt i hvide kjortler og med glitrende stjerner i håret – der gik i optog gennem byens gader eller fra klasseværelse til klasseværelse på skolen.

Forrest gik lucia-bruden med lyskrans på hovedet, efterfulgt af hendes følge, som sang den smukke og højtidelige luciasang. I nogle byer og landsbyer arrangerede man også større juleoptog, hvor både spejdere, skoleklasser og foreninger deltog, udklædt som nisser, engle eller julebukke.

Optogene var ofte ledsaget af sang, musik og små optrin, og folk stimlede sammen for at se de fantasifulde udklædninger og ønske hinanden glædelig jul.

For mange var det et af julens højdepunkter, der satte stemningen og bragte lys og glæde ind i den mørkeste tid på året. I dag er traditionen med luciaoptog stadig udbredt på skoler og i kirker, men de store, folkelige juleoptog er blevet mere sjældne – og derfor er det en af de juletraditioner, som mange måske har glemt, men som stadig vækker varme minder om fællesskab og julestemning.

Juletræsfest i forsamlingshuset

Juletræsfest i forsamlingshuset var i mange år en af årets store begivenheder på landet og i små bysamfund. Her samledes børn og voksne, ofte på tværs af generationer, for at danse om juletræet, lege klassiske julelege som “Bro bro brille” og synge julesange.

Mange steder kom selveste julemanden forbi med godteposer til børnene, og der blev serveret saftevand, kaffe og hjemmebagte småkager.

Det var en festlig og hyggelig tradition, der styrkede fællesskabet og julestemningen, længe før juleaften blev fejret hjemme i stuerne. I dag er juletræsfesterne i forsamlingshuset blevet mere sjældne, men for mange vækker minderne om de glade, forventningsfulde timer stadig varme følelser frem.

Julehilsner på vers

Før sms’er og sociale medier tog over, var det en hyggelig tradition at sende julekort med små, personlige vers. Mange danskere satte sig i december til skrivebordet og fandt på rimende hilsner, ofte med et glimt i øjet og kærlige tanker til både familie og venner.

Det kunne være alt fra drillende drillerier om året, der var gået, til varme ønsker om glæde i den kommende juletid.

For nogle blev det næsten en konkurrence at finde på det mest opfindsomme eller sjove vers. Selvom traditionen i dag er blevet mere sjælden, kan et hjemmelavet julekort med et lille vers stadig sprede smil – og måske er det på tide at finde rimet frem igen?

Julebryg brygget derhjemme

For mange danskere var det tidligere en fast tradition at brygge juleøl eller julebryg derhjemme op til december. Før de store bryggeriers julebryg blev allemandseje, fandt man ofte store gryder eller kobberkedler frem i bryggerset, og hele familien deltog i arbejdet.

Opskrifterne gik i arv fra generation til generation, og hver familie havde deres helt særlige blanding af malt, humle, sukker og krydderier som nelliker eller kanel. Julebryggen stod og gærede i ugevis, så den var klar til at blive tappet på flasker og serveret juleaften sammen med den gode mad.

Hjemmebrygget juleøl var ikke kun en festlig drik, men også et samlingspunkt, hvor man delte historier og glædede sig til højtiden i fællesskab. I dag er det de færreste, der brygger deres egen juleøl, men traditionen lever videre hos nogle entusiaster – og måske er det en juletradition, der kunne fortjene et comeback?