Black friday: Er tilbuddene virkelig så gode, som de ser ud?

Sort fredag nærmer sig, og butikkerne lokker allerede med store procenter, lynsalg og løfter om årets bedste tilbud. Overalt bliver vi bombarderet med annoncer, der lover store besparelser og ekstraordinære rabatter. Men bag de blinkende bannere og de tilsyneladende uundgåelige tilbud gemmer der sig ofte mere komplekse historier – og spørgsmålet melder sig: Er Black Friday-tilbuddene virkelig så gode, som de ser ud?

For mange er Black Friday blevet en fast tradition, hvor jagten på den næste gode handel står øverst på dagsordenen. Men midt i købsfeberen kan det være svært at gennemskue, om rabatten faktisk er reel, eller om priserne er blevet manipuleret for at se mere attraktive ud. Hvor meget sparer vi egentlig, og hvad skal vi holde øje med for ikke at falde i de typiske fælder?

I denne artikel dykker vi ned i Black Fridays historie og dens indtog i Danmark, ser nærmere på butikkernes markedsføringstricks og undersøger, hvordan priserne reelt udvikler sig før, under og efter den store udsalgsdag. Du får også gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt, og vi stiller skarpt på alternativer til det sorte forbrugsræs. For måske er det ikke altid tilbuddene, der er de bedste – men din egen evne til at gennemskue dem.

Historien bag Black Friday og hvordan dagen kom til Danmark

Black Friday har sin oprindelse i USA, hvor dagen efter Thanksgiving markerer starten på julesalget, og butikkerne traditionelt har lokket med store rabatter for at tiltrække kunder. Navnet “Black Friday” opstod i Philadelphia i 1960’erne, hvor politiet brugte betegnelsen om de enorme menneskemængder og trafikpropper, der opstod, når folk strømmede ud for at gøre gode handler.

Med tiden blev udtrykket forbundet med butikkernes mulighed for at “komme i sorte tal” – altså at gå fra underskud til overskud.

Først i 2013 begyndte danske butikker for alvor at tage konceptet til sig, anført af de store netbutikker, der hurtigt opdagede det kommercielle potentiale. Siden har Black Friday vokset sig til et af årets største handelsdage i Danmark, hvor både fysiske butikker og webshops konkurrerer om at tilbyde de mest opsigtsvækkende rabatter.

Forbrugernes forventninger og butikkernes markedsføringstricks

Hvert år op til Black Friday bliver forbrugerne bombarderet med reklamer, der lover store besparelser og “vilde tilbud”, og forventningerne til dagen når ofte nye højder. Mange har på forhånd udset sig specifikke varer, de håber at få fingrene i til en ekstra lav pris, og flere planlægger endda deres indkøb i god tid for at være klar til de bedste tilbud.

Butikkerne kender udmærket til forbrugernes forventninger og benytter sig af en lang række markedsføringstricks for at tiltrække opmærksomhed og sætte gang i købelysten.

Nedtællinger, eksklusive “Black Friday-priser” og stærkt begrænsede lagerbeholdninger er blot nogle af de greb, der bruges for at skabe en følelse af hastværk og eksklusivitet. Samtidig præsenteres varerne ofte med store, farverige procenter og “før-priser”, som kan få ethvert tilbud til at virke uimodståeligt – også selvom besparelsen i sidste ende måske ikke er så stor, som den ser ud ved første øjekast.

Hvordan priserne ændrer sig før, under og efter Black Friday

Priserne på mange varer oplever ofte store udsving i perioden omkring Black Friday. I ugerne op til selve udsalgsdagen hæver nogle butikker priserne gradvist eller præsenterer varerne med vejledende førpriser, der gør rabatten på Black Friday mere imponerende, end den egentlig er.

Selve Black Friday byder typisk på en række markante nedsættelser, men det er langt fra alle tilbud, der er så fordelagtige, som de ser ud ved første øjekast. Efter Black Friday falder priserne på visse produkter ofte tilbage til deres normale niveau, men nogle varer kan også blive sat yderligere ned, især hvis der er et stort restlager.

Det betyder, at det ikke altid er nødvendigvis på Black Friday, man får den bedste pris – og derfor kan det betale sig at følge prisudviklingen over længere tid, så man ikke lader sig narre af de tilsyneladende store besparelser.

De mest almindelige faldgruber: Skjulte gebyrer og kunstigt opskruede førpriser

En af de største faldgruber, som mange forbrugere falder i under Black Friday, er skjulte gebyrer og kunstigt opskruede førpriser. Det kan for eksempel være, at en vare fremstår som et kæmpe tilbud, men når du kommer til kassen, bliver der lagt ekstra omkostninger på i form af leveringsgebyrer, betalingskortgebyrer eller administrationsomkostninger, som ikke var tydelige fra starten.

Samtidig har flere undersøgelser vist, at nogle butikker hæver prisen på en vare ugerne op til Black Friday for derefter at sætte den ned igen og kalde det et “tilbud”.

På den måde kan den annoncerede besparelse fremstå langt større, end den i virkeligheden er. Det kan derfor være svært at gennemskue, om man reelt sparer penge, og det understreger vigtigheden af at være kritisk og sammenligne priser over tid, så man ikke lader sig narre af smarte markedsføringstricks.

Elektronik, tøj eller noget helt tredje: Hvor finder man de reelle besparelser?

Når Black Friday nærmer sig, bugner reklamerne med lokkende tilbud på alt fra fladskærme til designerjeans. Men hvor finder man egentlig de største og mest ægte besparelser? Ifølge prisportaler og forbrugerundersøgelser er det især på elektronik som tv, computere og smartphones, at rabatterne ofte er størst og mest reelle.

Her konkurrerer både fysiske butikker og webshops om at tilbyde markante prisnedsættelser, fordi produkterne hurtigt mister værdi, og der ofte er nye modeller på vej.

På tøj og sko er billedet mere blandet – her kan besparelserne være store, men ofte er der tale om udgåede varer eller kollektioner fra tidligere sæsoner, hvor førprisen måske har været sat kunstigt højt.

Vælger du at slå til på varer som køkkenudstyr, legetøj eller interiør, kan det også betale sig at sammenligne priserne med resten af året. Generelt gælder det, at jo bedre du har researchet priserne på forhånd, desto større chance har du for at finde de reelle besparelser – uanset om du går efter elektronik, tøj eller noget helt tredje.

Ekspertens råd: Sådan undgår du at blive snydt af tilbuddene

Ifølge forbrugerekspert Camilla Sørensen handler det først og fremmest om at forberede sig grundigt, hvis man vil undgå at falde i tilbudsfælder på Black Friday. Hun anbefaler, at man tjekker priserne på de produkter, man er interesseret i, i ugerne op til Black Friday, så man ved, om rabatten reelt er så god, som butikken påstår. “Lav en indkøbsliste over det, du virkelig har brug for, og lad dig ikke friste af impulsive køb, bare fordi noget ser billigt ud,” lyder et af hendes råd.

Her finder du mere information om lær alt om black friday i Danmark.

Derudover bør man altid undersøge, om butikken har hævet prisen kort før udsalget for at få rabatten til at se større ud – det kan man blandt andet gøre ved at bruge prisportaler eller tjekke prishistorik online.

Endelig opfordrer eksperten til at læse det med småt for at undgå skjulte gebyrer eller dårlige returvilkår, så man ikke ender med at betale mere, end man troede.

Her kan du læse mere om Cyber Monday.

Bæredygtighed og overforbrug: Bagsiden af Black Friday

Selvom Black Friday for mange forbindes med gode tilbud og mulighed for at spare penge, har dagen også en bagside, som ofte overses. Det massive forbrug, som Black Friday lægger op til, bidrager nemlig til overproduktion og et øget ressourceforbrug, hvilket belaster både miljøet og klimaet.

Mange køber varer, de måske ikke har brug for, blot fordi prisen virker lav, og det fører til et større spild, ikke mindst inden for elektronik og tøj, hvor produktionen i forvejen har store miljømæssige omkostninger.

Samtidig kan den korte levetid på mange produkter og den hurtige udskiftning betyde, at vi smider brugbare ting ud langt hurtigere end nødvendigt. På den måde bliver Black Friday et symbol på en køb-og-smid-væk-kultur, der kan være svær at forene med ønsket om mere bæredygtige forbrugsvaner.

Alternativer til Black Friday – bevidst forbrug og grønne handler

Selvom Black Friday kan virke som en oplagt mulighed for at gøre et godt køb, vokser interessen for alternativer, der understøtter et mere bevidst og bæredygtigt forbrug. Flere butikker og organisationer tilbyder eksempelvis “Green Friday” eller “Buy Nothing Day”, hvor fokus er på at tænke sig om én ekstra gang, inden man handler, og på at støtte op om miljøvenlige valg.

Nogle forretninger vælger at give rabat på bæredygtige produkter, donere en procentdel af omsætningen til velgørenhed eller opfordre kunderne til at reparere og genbruge frem for at købe nyt.

Ved at vælge sådanne alternativer kan man som forbruger både spare penge, mindske sit klimaaftryk og sende et signal om, at ansvarligt forbrug er vigtigere end hurtige impulskøb. Det handler om at overveje, hvad man reelt har brug for – og om at tage medansvar for den miljøpåvirkning, som vores indkøbsvaner har.