Tilmelding

Når du har opholdstilladelse i Danmark, har du ret til danskundervisning delvis betalt af din bopælskommune. Du skal være 18 år, registreret i Folkeregistret og have et CPR-nummer.

Når du modtager dit CPR-nummer, får du samtidig et brev om, at du er henvist til Danskundervisning.

Vil du høre mere om vores tilbud om danskundervisning, betaling og øvrige regler, er du velkommen til at komme og tale med vore vejledere mandage mellem 13.30 og 14.30.

Du kan læse nærmere om betaling og regler omkring optagelse her.

Du er også velkommen til at kontakte vore vejledere på 63 13 63 03 eller pr. e-mail rikke.friis@adm.laerdansk.dk / anne.houe@adm.laerdansk.dk

Har du ikke ret til undervisning delvis betalt af kommunen, tilbyder Lærdansk Odense undervisning mod fuld egenbetaling.

Pris: 100,- kr. pr. lektion (45 minutter)

Muligheder:

1. Aftenhold (to gange om ugen fra kl. 17.00): 6 lektioner pr. uge, 2.400 kr. pr. måned.

2. Daghold (tre gange om ugen fra kl. 8.00): 15 lektioner pr. uge, 6.000 kr. pr. måned.

Du skal mindst købe 4 ugers undervisning. Vær venligst opmærksom på, at du kun kan få refunderet dine penge, hvis skolen aflyser lektioner.

Hvordan tilmelder du dig undervisning mod betaling i Odense:

Du er velkommen - også uden aftale - mandage mellem 13.30 - 14.30 på kontor 4 i Østergade 32. Efter samtalen modtager du en kontrakt og et skema fra os. Betaling sker efter en måned. Ønsker du at høre nærmere om dette tilbud, er du velkommen til at kontakte vore vejledere på tlf: 63 13 63 03.