Faciliteter og tilbud

Lærdansk i Odense er meget mere end traditionel undervisning i klasserne. Vi har mange faciliteter og tilbud til dig, der vil lære dansk hurtigt og sjovt.

Vejledning

Vores vejlederes træffetider er:

Mandag - torsdag 8.30 - 10.00 og 12.30 - 13.30

Fredag 8.30 - 9.00 og 10.00 - 11.30

Desuden 16.00 - 17.30 følgende dage:

Tirsdag 25.9.2018

Tirsdag 30.10.2018

Tirsdag 27.11.2018

Tirsdag 18.12.2018

Samt efter aftale 

Vores vejlederes telefontider er:

Mandag - fredag 10.00 - 11.30

Studiecenter

Som kursist på skolen er du velkommen til at bruge vores Studiecenter. I Studiecentret kan du bruge vores computere, få hjælp til IT-programmer, låne bøger, film og musik, læse tidsskrifter og tale med en frivillig.

Studiecentret er åbent mandag - torsdag 8.00 - 19.00, fredag 8.00 - 13.30 samt lørdag 9.00 - 12.00.

Taldansk café

Hver fredag fra kl. 9.30 til kl. 12.00 tilbyder vores gruppe af frivillige sprogtræning og rådgivning i vores Studiecenter.

Der er også gode muligheder for at mødes én til én med en frivillig på skolen.

Jobklub

Har du brug for at blive bedre til at skrive ansøgninger og CV? Vil du blive klogere på det danske arbejdsmarked?

Så kig forbi Jobklubben i vores Studiecenter, hvor du kan få hjælp af vore frivillige hver onsdag fra kl. 13.30 til kl. 15.30 og hver fredag fra kl. 10.00 til kl. 12.00.

Kursistråd

På Lærdansk Odense har vi aktive kursister, som har valgt at danne et kursistråd. Kursistrådet arrangerer bl.a. foredrag, kulturdag, deltagelse i løb og translokation for afgangskursister og meget, meget mere.

Find vores kursistråd på Facebook