Virksomhedsrettet danskundervisning

Danske virksomheder ansætter i højere og højere grad internationale medarbejdere - både faglærte og ufaglærte. Disse medarbejdere kan tilføje virksomheden endnu mere værdi, hvis de opkvalificeres i dansk. Hos Lærdansk Aarhus tilbyder vi derfor kvalificeret og erhversrettet danskundervisning til jeres internationale medarbejdere. Vi udarbejder et undervisningsforløb, som passer specifikt til medarbejdernes behov og niveau således, at de får et så effektivt forløb som muligt.

Få hjælp af vores erhvervskonsulent

Vi hjælper gerne med at tilrettelægge et undervisningsforløb skræddersyet efter jeres ønsker og behov. I kontakter blot vores erhvervskonsulent, der gerne kommer til et møde, hvor vi afklarer, hvilken undervisning der passer jer bedst.  Vi hjælper med alt det praktiske omkring undervisningen, og rykker gerne ud til jeres virksomhed med computere og undervisningsmaterialer. Hvis I ønsker at gennemføre undervisning som del af arbejdstiden, hjælper vi også gerne med at søge refusion af jeres lønomkostninger.

Kontakt erhvervskonsulent Svend Aage Møller:

Telefon: 60268032

E-mailsvend.moller@adm.laerdansk.dk                

Danskundervisning - efter mål

Vores danskundervisning tager altid udgangspunkt i jeres hverdag og behov – uanset om der er tale om ledende medarbejdere, specialister eller produktionsmedarbejdere. 

Vi tilbyder både individuelle betalingsløsninger og offentlig finansieret danskundervisning gennem Danskuddannelse og FVU. Vi kan desuden hjælpe med at søge løndækning via Statens Voksenuddannelsesstøtte. 

På Lærdansk Aarhus er vi yderst fleksible i forhold til tid og sted for danskundervisningen. Vi tilbyder undervisning i hverdage, både dag og aften, og om lørdagen. I vælger selv, om undervisningen skal foregå her på Lærdansk Aarhus, eller vi skal tilrettelægge et undervisningsforløb ude på jeres virksomhed.  

Hvis I er interesseret i at vide mere om vores danskundervisning, kan I kontakte erhvervskonsulent Svend Aage Møller:

Telefon: 60268032

E-mailsvend.moller@adm.laerdansk.dk

I kan læse mere om beskæftigelsesrettet danskundervisning i Udlændinge- og Integrationsministeriets idékatalog, som vi har været med til at udarbejde. 

Læs mere her

Eneundervisning i dansk

Vi tilbyder eneundervisning i dansk med fokus på det, I har brug for. Det kan fx være udtale, ordforråd eller skriftlige instruktioner. Vi skræddersyer et forløb ud fra jeres behov og ønsker. Undervisningen kan foregå på vores skole eller på virksomheden.

Kontakt erhvervskonsulent Svend Aage Møller for mere information om omfang og pris. 

Eksempler på virksomhedsforløb

Hos Lærdansk Aarhus underviser vi bl.a. medarbejdere ved Vestas, Danpo og Aarhus Universitet. I kan læse mere om vores samarbejde med virksomhederne herunder. 

Vestas: Vindmøllegiganten har brug for verdens bedste specialister. Derfor inviterede de i starten af 2014 atten japanske ingeniører og deres familier til Danmark. Det kræver en håndholdt indsats, og derfor har Lærdansk hjulpet Vestas med at byde de japanske familier velkommen.

Læs mere om samarbejdet med Vestas

Danpo: Kyllingekæmpen gennemfører en omfattende danskuddannelse af udenlandske medarbejdere på fabrikkerne i Aars og Give - en uddannelse der tilrettelægges i tæt samarbejde med Lærdansk. Satsningen vil resultere i større produktivitet og arbejdsglæde, mener HR-konsulent Mette Høiseth.

Læs mere om samarbejdet med Danpo

Aarhus Universitet: Her sidder en Inhouse Coordinator fra Lærdansk. Hun informerer, koordinerer og arrangerer undervisningstilbuddet. Samarbejdet startede i sommeren 2014 og fortsætter.

Læs mere om samarbejdet med Aarhus Universitet