Frivillige tilbud

Hos Lærdansk Aarhus tilbyder vi vores kursister forskellige frivillige tilbud, som blandt andet kan være med til at forbedre deres sproglige færdigheder uden for klasselokalet. Derudover har kursisterne mulighed for at få hjælp til mere praktiske ting såsom jobansøgninger og IT-support.

Taldansk Café

I Multicentret har du flere dage om ugen mulighed for at øve dig i at tale dansk med en dansker. Frivillige danskere sidder klar til at snakke om alt fra modultest til mærkelig mad, og hvad der sker i Aarhus. Du skal ikke lave en aftale på forhånd, men bare møde op i Multicentret på en af de nedenstående dage.

Det er alle tiders mulighed for at øve dit danske sprog med en dansker!

Mandag-torsdag: kl. 10:30-18:00 

Har du spørgsmål, kan du sende en mail til taldanskcafe@gmail.com

Taldansk online

Fast-track dit Danske sprog. Online. Gratis.

Taldansk Online er designet til at passe naturligt ind i din livsstil, imens den styrker dine samtalefærdigheder i et autentisk, real-time miljø. Endnu bedre - det er helt gratis at deltage.

Én til én samtale

Deltagerne i Taldansk Online bliver matchet med en dansktalende samtaleven baseret på sprogligt niveau. Efter en kort introduktion, mødes parret via videoopkald i Google Hangout og bestemmer, hvor ofte de vil mødes online.

Noget at tale om

Du bestemmer helt selv, om du vil tale om politik eller dine venners seneste opdatering på Facebook - det er virkelig op til dig. Du designer hvilke emner, du vil bruge til at øve dit danske sprog.

Multi-platform miljø

Alle Taldansk Online-møder foregår i Google Hangout. Derfor kræver deltagelse adgang til internettet, et webcam og en mikrofon. I Google Hangout er der flere funktioner, der kan hjælpe med samtaler, såsom Chat, Del skærm og GoogleDrive, der gør det muligt for deltageren at oprette ordlister eller dele dokumenter, der understøtter dine samtaler.

Vil du høre mere?

Læs mere om programmet og mød vores mange frivillige på Facebook: www.facebook.com/Taldanskonline.

Klar til en snak? 

Der er åbent for tilmelding - send os en email: taldanskonline@gmail.com

Læs eller print vores brochure her

Swap Language 

På Swap Language kan du finde en tandem-partner i den by, du bor i og bytte sprog hvor og hvornår det passer dig!

En tandem-partner er en person med anden kulturel baggrund, der taler det fremmedsprog, du gerne vil lære!

Med en tandem-partner kan du opnå:

  • Bedre sprogkompetencer
  • Bredere kulturel forståelse
  • Større internationalt netværk

Opret en gratis profil nu, og øv dit fremmedsprog med en tandem-partner i din egen by!
www.swaplanguage.dk

IT café

I IT-caféen kan du få hjælp til programmer som bruges på skolen, kontakt til det offentlige og meget andet. Har du problemer med NemID, Digital post, registrering af flytning, E-boks eller Google Apps, er det IT-caféen, du skal have fat i.

Du behøver ikke kunne dansk for at få hjælp, da vi taler mange sprog. Nogle af vores frivillige er også selv kursister på skolen, så der er chance for, at de selv kender til det tekniske problem, du sidder med. 

Du kan finde caféen midt i Multicentret, og de kan hjælpe dig om mandagen mellem kl. 10:00-14:00 og om onsdagen mellem kl. 11:00-15:00.

Du kan også skrive en mail på itcafelaerdansk@gmail.com 
eller ringe i cafeens åbningstid på telefon: 8732 5410

Jobklubben

I Jobklubben kan du få hjælp til at skrive ansøgninger og få uddannelsesvejledning. Du kan eksempelvis få hjælp til følgende:

  • At skrive en ansøgning eller et CV
  • Forberedelse til jobsamtalen
  • Søgning af viden om arbejdspladser og potentielle jobs
  • Hjælp til at søge ind på uddannelser
  • Vurdering af hvad din uddannelse fra hjemlandet kan bruges til i Danmark
Jobklubben har åbent tirsdage fra 11.00 til 15.00 i Multicentret.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Jobklubben på jobklub.aarhus@gmail.com

FrivilligRådgivningen

Hvad er det?

Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger tilbyder flygtninge og indvandrere gratis, anonym og uvildig rådgivning i udlændinge- og integrationslovgivning samt psyko-sociale forhold. I rådgivningen har udlændinge mulighed for at tale deres problemer igennem med uvildige fagpersoner og dermed blandt andet få uddybet begrundelsen i en sag og klarlagt fremtidige handlemuligheder.

Kursist

Frivilligrådgivningerne er for dig, som er kommet til Danmark som flygtning eller indvandrer, eller har familie med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Du kan få hjælp i frivilligrådgivningerne uanset hvor længe, du har opholdt dig i Danmark.

Dansk Flygtningehjælps frivilligrådgivninger yder gratis og uvildig rådgivning i spørgsmål om blandt andet:

  • Opholdstilladelser: familiesammenføring, permanent ophold, forlængelse, klager, statsborgerskab
  • Integration: integrationsloven og integrationsprogrammet, afgørelser, klagemuligheder
  • Sociale forhold: økonomisk hjælp, pensionsrettigheder, boligproblemer
  • Familieforhold: skilsmisse, forældremyndighed
  • Andre juridiske spørgsmål
  • Psyko-sociale forhold: familieproblemer, oplysning og vejledning om behandlingsmuligheder, håndtering af konflikter.

Vi kan også hjælpe dig med at forstå breve fra offentlige myndigheder og forklare myndighedernes behandling af din sag.

Rådgiverne er fagfolk, der frivilligt yder gratis rådgivning. Du kan møde jurister, socialrådgivere, psykologer og andre med relevant erfaring og uddannelse. Rådgiverne sidder sammen i små teams, for eksempel en socialrådgiver sammen med en jurist eller en psykolog. Rådgiverne modtager gennem Dansk Flygtningehjælp løbende vejledning og ajourføring fra eksperter inden for de enkelte fagområder, så de kender nyeste viden om gældende lovgivning og praksis på udlændingeområdet og det sociale og psyko-sociale område.

De frivillige

Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger er bemandet af frivillige rådgivere med faglig baggrund inden for jura, psykologi og sociale forhold. De frivillige rådgivere arbejder i tværfaglige teams, således at der ideelt set både er en jurist, en socialrådgiver og en psykolog til stede til at afdække forskellige aspekter af den rådsøgendes problemer.

Praktisk

Frivilligrådgivningen finder du i mødelokalet ved receptionen hver mandag fra 17:00 til 19:00. Desuden kan du ringe til dem i samme tidsrum på telefon: 2679 0355.

Sprognetværk

Der findes flere sprognetværk på Lærdansk, hvor du kan mødes med andre, der taler dit modersmål. I sprognetværkene kan du dele dine oplevelser med andre og udvide dit netværk. Besøg deres Facbook-sider gennem linksene herunder, og lær mere om sprognetværkene.

Tabadul Aarhus (det arabiske netværk)

Hispanohablantes Lærdansk Aarhus (det spanske netværk)

Vietnamesiske kursister på Lærdansk Århus

Dansk på Polsk - darmowe zajęcia w Lærdansk (Århus)

Hverdagsrådgivningen

Har du problemer med at forstå breve fra kommunen? Eller har du brug for hjælp til at ansøge om pas? I Hverdagsrådgivningen kan du få hjælp til dine hverdagsproblemer. 

Du kan bl.a. få hjælp til: 

  • At forstå breve fra offentlige instanser
  • Aktivering af nem-id
  • Ansøgning om pas
  • Kommunikation med Udlændingestyrelsen

Hverdagsrådgivningen har åbent i Multicenteret hver torsdag fra 10:30-14:00. 

Du kan også kontakte dem på e-mail: hverdagdfh@gmail.com.

Bogklub

Er du vild med litteratur? Ønsker du at bruge og forbedre dit dansk? Det kan du i bogklubben på Lærdansk, hvor de læser og snakker om dansk litteratur. Tilmeld dig og læs mere på bogklubbens Facebook-side.

Internationalt kor

Bliv en del af Lærdansk Aarhus' internationale kor, Pro Pace Aarhus International Choir, som er ledet af en dygtig korleder. Det er både for internationale og danske sang-elskere.

De øver hver mandag kl. 18.40-20:00 bagerst i Multicentret. Kunne du tænke dig at vide mere, så tag et kig på PRO PACE Aarhus International Choirs Facebook-side her.