Dansk for begyndere

I Aarhus tilbyder vi undervisning på flere forskellige niveauer for dig, der er opsat på at begynde med at lære dansk.

Er du studerende eller ansat ved Aarhus Universitet, skal du tilmelde dig her

Skal du studere eller arbejde?

Hvis du er kommet til Danmark for at studere, at arbejde, som au pair eller medfølgende ægtefælle, så kan du starte på begynderkurset Arbejdsmarkedsrettet dansk - et intensivt forløb på 250 lektioner. Undervisningen fokuserer på dansk arbejdskultur og dansk arbejdssprog, som du kan bruge med det samme. Læs mere om kurset her.

Hvis du efterfølgende ønsker at fortsætte dit danskkursus, kan du tage en test og gå videre på en af vores standard danskuddannelser og lære mere dansk.

Er du kommet til Danmark af andre årsager?

Er du flygtning eller familiesammenført fra et land uden for EU/EØS, så skal du starte direkte på en af vores standard danskuddannelser. Der er tre danskuddannelser, som hver især er opdelt i moduler. Efter hvert modul skal du bestå en test for at gå videre til næste modul.

Danskuddannelse 3 er for kursister, som har gået i skole i mere end 10-12 år, og har et solidt kendskab til fremmedsprog. Læs mere her.

Danskuddannelse 2 er for kursister, som har en mellemlang skolebaggrund. Typisk har kursister på denne danskuddannelse gået i skole i 8-10 år. Læs mere her.

Danskuddannelse 1 er for kursister, der ingen eller næsten ingen skolebaggrund har og ikke kender det latinske alfabet. Læs mere her

På de forskellige kurser er der mange forskellige muligheder for mødetider. Du kan finde mødetiderne på her.

Tilmelding

Er du ansat ved Aarhus Universitet eller studerende ved en uddannelse og bor i Aarhus, skal du tilmelde dig online her

Generel tilmelding
For at tilmelde dig gratis danskundervisning, skal du have:

  • Fast bopæl i Danmark
  • CPR-nummer
  • Henvisning til danskundervisning

1. Registrer din adresse og få et dansk CPR nummer
Du kan registrere din danske adresse i Folkeregisteret og få tildelt et dansk CPR-nummer ved at henvende dig på et af byens borgerservicekontorer.

2. Få en henvisning til danskundervisning hos Jobcenter Aarhus
Du skal nu have en henvisning til at deltage i gratis danskundervisning hos Lærdansk fra Jobcenter Aarhus. Det kan du gøre på følgende måder:

  • Hvis det er første gang, du skal begynde på at lære dansk, skal du registrere dig online herigennem.
  • Har du gennemført arbejdsmarkedsrettet dansk eller tidligere gået til dansk, skal du registrere dig online gennem dette link
  • Har du ikke adgang til en computer, kan du henvende dig direkte til Jobcenter Aarhus, Værkmestergade 5, 8000 Aarhus C.

Får du nogle spørgsmål undervejs, kan du ringe til Jobcenter Aarhus på
+ 45 4185 6321.
Jobcenter Aarhus har åbent:mandag-fredag 9.00-15.00 og torsdag 9.00-17.00.

3. Afvent at vi kontakter dig
Når vi har modtaget henvisningen fra Jobcenteret, vil du blive kontaktet af os for at starte din danskundervisning.

Bor du ikke i Aarhus Kommune?

Hvis du ikke bor i Aarhus Kommune, skal du altid henvende dig til en sagsbehandler i den kommune, hvor du betaler skat, for at få en henvisning til Lærdansk Aarhus.

Har du ikke fast bopæl i Danmark?

Hvis du ikke har fast bopæl i Danmark, men du kan dokumentere, at du har lønarbejde eller selvstændig virksomhed i Danmark, skal den kommune hvor du arbejder, betale for din danskuddannelse.

Hvad koster det?
Når du har opholdstilladelse i Danmark, har du ret til gratis danskundervisning hos os. Du skal være 18 år, registreret i Folkeregistret og have et CPR-nummer. Bor du i et andet EU-land, men arbejder i Danmark, har du også ret til gratis danskundervisning.

Har du ikke ret til gratis undervisning, så kan du vælge selv at betale. Det koster 70,00 kr. pr. lektion. Ønsker du at tilmelde dig som selvbetaler skal du kontakte Maria Tornslev på: maria.tornslev@adm.laerdansk.dk