Herning

Lærdansk Herning er et moderne sprogcenter der tilbyder danskundervisning for voksne udlændinge i Herning og Ikast-Brande kommuner. Vi underviser både dag og aften, og vi tilrettelægger skræddersyede uddannelsesforløb for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og enkeltpersoner. Vi har cirka 1.350 kursister og 65 ansatte.

OBS: Nye regler om danskuddannelse fra 1/7 2017 ... se mere her

Kontakt

  • Merkurvej 1C, 1.sal - dør 2, 7400 Herning
  • 45 96 26 17 26
  • herning@adm.laerdansk.dk
Herning#|#56.135077,9.000817999999981#|#<a href="https://www.google.dk/maps/dir//Merkurvej+101,+7400+Herning/@56.1350829,8.9961939,16z/data=!3m1!4b1!4m8!4m7!1m0!1m5!1m1!1s0x464bbc0532246547:0x7026fe0bc3b79ef6!2m2!1d9.000818!2d56.135077?hl=da" target="_blank">Find rute</a></br> <a href="http://www.rejseplanen.dk/bin/query.exe/mn?L=vs_newdesign&ZID=A%3D2%40O%3DMerkurvej%20101,%207400%20Herning,%20Herning%20Kommune%40X%3D9000818%40Y%3D56134821%40U%3D103%40L%3D906571151%40B%3D1%40p%3D1435576988%40&externalCall=yes&start=yes" target="_blank">Rejseplan</a></br>#|#CC051F

Praktisk

Åbningstider

Mandag 8:00 - 16:00
Tirsdag 8:00 - 19:00
Onsdag 8:00 - 16:00
Torsdag 8:00 - 19:00
Fredag 8:00 - 14:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

 

Kalender

16.02.2017 - 17.02.2017 Vinterferie
10.04.2017 - 17.04.2017 Påskeferie
12.05.2017 St. bededag 
25.05.2017 - 26.05.2017 Kr. Himmelfart 
05.06.2017 Pinse
06.07.2017 - 01.08.2017 Sommerferie 
19.10.2017 - 20.10.2017 Efterårsferie 
21.12.2017 - 02.01.2018

Juleferie 

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig online eller ved at henvende dig på sprogcenteret tirsdag og torsdag mellem 8.00 og 19.00, mandag og onsdag mellem 8 og 16 eller fredag mellem 08.00 og 14.00.

Kurser og prøver

Kurser

Lærdansk tilbyder gratis danskkurser på alle niveauer for internationale borgere.

Læs mere om vores udbud af kurser her.

Prøver

Hos Lærdansk kan du tage de prøver, der er relevante for internationale indbyggere; Studieprøven, Medborgerskabsprøven, Indfødsretsprøven og Danskprøve 1, 2 og 3.

Læs mere om de forskellige prøver her.

FVU - Bliv bedre til at læse og stave

Måske taler du allerede godt dansk, men vil gerne blive bedre til at læse og skrive på dansk. Det kan også være, at du endnu ikke taler så godt dansk, men nu har fået mere tid til at lære sproget.

FVU-LÆSNING PÅ Lærdansk

FVU-læsning består af i alt 4 trin samt et introforløb for dem, som har brug for mere mundtlig dansk (FVU-start). Hvert trin er på ca. 60 lektioner.

En bestået FVU-trinprøve giver adgang til:

  • Bestået trin 3 giver adgang til 9. klasse

  • Bestået trin 4 giver adgang til erhvervsskolerne (kombineret med bestået FVU-matematik, trin 2)

  • Bestået trin 4 kan desuden bruges til ansøgning om dansk statsborgerskab

Inden du starter - tilmelding

Inden du kan starte, skal du til en vejledende test. Det er en samtale og en skriftlig test på ca. 1,5 time, hvor det afklares, om FVU er det rigtige tilbud for dig.

Tilmeld dig ved at henvende dig i Receptionen på Lærdansk på tlf. 96261726 eller til FVU-koordinator Randi Mellergaard Baun på mail randi.mellergaard.baun@laerdansk.dk eller telefon 31 72 34 06

De 5 trin på FVU-Læsning:

På FVU-Start

Vi fokuserer på mundtlig dansk og forberedelse til trin 1. 

På trin 1 og 2

Vi træner bl.a. at skrive enkle ord og kortere tekster. Vi læser også forskellige typer af hverdagstekster, fx avisartikler og brochurer samt instruktioner. Vi arbejder med lettere grammatik og stavning.

På trin 3 og 4

Vi arbejder med stavning af sværere ord og fremmedord. Vi arbejder med skriftlig argumentation og kommentarer, og vi går i dybden med grammatikken. Du lærer også at læse og forstå fagtekster.

Hvert trin kan afsluttes med en trinprøve.

Hvem kan gå til FVU?

Det er muligt at gå til FVU læsning samtidig med, at du færdiggør din danskuddannelse. Du kan også deltage i FVU, selv om du bor i en anden kommune.

Du er velkommen, hvis du:

  • er i gang med eller er færdig med en danskuddannelse eller

  • har boet i Danmark i mange år og gerne vil blive bedre til dansk eller

  • har mistet din uddannelsesret

For at deltage i FVU, skal du have:

  • Danskuddannelse 1, modul 6 eller

  • Danskuddannelse 2, modul 4 eller

  • Danskuddannelse 3, modul 3

Hvis du ikke opfylder ovenstående krav eller har opbrugt din uddannelsesret, kan du alligevel lære mere dansk. Kontakt FVU-koordinator Randi Mellergaard Baun på tlf. 31 72 34 06 eller mail: randi.mellergaard.baun@laerdansk.dk

Lærdansk Living

Som arbejdsgiver kan du introducere dine nye, internationale medarbejdere for deres arbejde og til deres kolleger. Men familie- og fritidslivet er også vigtigt. Derfor tilbyder vi pakken Lærdansk Living, som hjælper danske virksomheder med at tiltrække og fastholde internationale medarbejdere og deres familier.

Læs mere

Job og Sprog

Job og Sprog - Et vejledende og opkvalificerende integrationsforløb jf. Integrationslovens § 23a.

Forløbet henvender sig til ikke-vestlige udlændinge, herunder flygtninge og familiesammenførte til flygtninge jf. Integrationslovens § 2, stk. 2 og 3, der har behov for en særlig, forberedende og opkvalificerende indsats for at kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

I Job og Sprog arbejdes der målrettet på, at kursisten bliver i stand til at deltage i virksomhedspraktik, og forløbet er således kursistens første skridt på vejen til ordinær beskæftigelse og selvforsøgelse.

Job og Sprog er inddelt i tre trin, der fører kursisten fra afdækning af medbragte kvalifikationer over vejledning og opkvalificering, herunder tilegnelse af brancherelevant ordforråd, praktiske færdigheder samt viden om og indsigt i arbejdsmarkedsforhold og uddannelselsessystemet, til selvstændig formulering af egne kompetencer (CV), praktiksøgning og samtaletræning i relation til praktiketablering.

Når kursisten har afsluttet trin 3, er kursisten således klar til yderligere arbejdsmarkedsrettet aktivering i form af virksomhedspraktik. Når praktikken etableres, afsluttes forløbet i Job og Sprog, mens kursisten fortsat deltager i danskundervisning.

Partnerskab om integration

Herning Kommune og Lærdansk har indgået et partnerskab, der har til formål at sikre, at kommunens flygtninge og familiesammenførte til flygtninge integreres i samfundet, herunder i særdeleshed på arbejdsmarkedet

I relation hertil har jeres virkesomhed en helt central rolle - i første omgang ved at tilbyde jer som praktiksted. Der er tale om praktik to dage om ugen i en periode på tre måneder med mulighed for forlængelse. Der er ingen udgifter forbundet med det ulønnede praktikforløb. Hvis forløbet er en succes, kan praktikanten ansættes med løntilskud eller på ordinære vilkår. 

Under praktik forløbet er der tæt kontakt mellem jer og den ansvarlige virksomhedskonsulent med henblik på at sikre et optimalt forløb for jer og praktikanten (http://www.e-pages.dk/mediehusethf/562/). 

Interesseret? Så kontakt: 

Anne Hedegaard - anne.hedegaard@adm.laerdansk.dk (tlf: 31 38 29 63)

Annemette Knudsen-Fischer - annemette.knudsen-fischer@adm.laerdansk.dk (tlf: 31 68 29 64)

Erik Maul Pedersen - erik.maul.pedersen@laerdansk.dk (tlf: 31 75 68 29)

Jens Skamris - jens.skamris@adm.laerdansk.dk (tlf: 31 68 29 61)

Susanne Juel - susanne.juel@laerdansk.dk (tlf: 31 68 29 62)

Lægedansk

Et særligt tilbud på Lærdansk Herning er dansk for læger eller andet sundhedspersonale. Kurset henvender sig til specielt læger, der er i arbejde. Undervisningsformen er ene- eller parundervisning. Kurserne har en høj progression, hvor der arbejdes med dansk på et højt niveau,specifik fagligt sprog, lægmandsdansk og emner, der relaterer sig til sundhedsvæsenet. Deltagelse på kurset indebærer en betydelig forberedelse til de enkelte lektioner.

Dansk for ordblinde

Har du meget svært ved at lære og skrive dansk?

Måske er du ordblind?

På Lærdansk kan du blive testet for ordblindhed. Testen varer 30 minutter. Hvis testen viser, at du er ordblind, kan du få specialundervisning på små hold. 

Faciliteter

Reception

Modtagelse af kursister og gæster til skolen.

Henvendelser vedr.  danskuddannelserne,  danskprøverne og andre spørgsmål.

Bibliotek

På biblioteket kan du låne materialer til danskundervisning, fx lærebøger, frilæsningsbøger, ordbøger og cd´er.

Lånetid er 1 måned, ordbøger dog 6 måneder. Husk at aflever/forny dine lån til tiden.

Udlån sker via selvbetjening.

HUSK dit gule sundhedskort.

Aflevering af materialer sker via sprækken i skranken.

Aktiviteter og tilbud

Taldansk café

I Taldansk Caféen kan du øve det danske sprog. Du lærer sproget meget hurtigere, når du kombinerer undervisningen i klassen med samtaler i caféen.

Du hører, hvordan ordene udtales. Du lærer, hvordan sproget bruges i hverdagen.

I Taldansk Caféen møder du den danske kultur og igennem de frivillige lærer du om det danske samfund. Du møder nye mennesker. Du får nye venner, du kan tale dansk med. Du får et netværk. Kom og mød de frivillige. De glæder sig til at tale med dig om alt muligt. Onsdagens modultest? Fodboldkampen i weekenden? Noget andet? Du bestemmer, hvad du vil snakke om.

Det er gratis at bruge Taldansk Caféen for kursister hos Lærdansk. Du bestemmer, hvor tit og hvor længe du vil komme i Taldansk Caféen. Der er ingen tilmelding. De frivillige glæder sig til at se dig.

Taldansk Caféen har åbent hver onsdag fra kl. 12:45 - 14:15.

Studiecenter

I Studiecentret er der mulighed for både undervisning og selvstudier. Fri adgang til computer.

Job

Der er pt. ingen ledige stillinger, men drømmer du om at møde mennesker fra hele verden, at blive del af et fantastisk kollegaskab og brænder du for at lære kultur og sprog fra dig, så er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til Souschef Admir Muratovic. Det er en fordel, hvis du er cand. mag. eller læreruddannet, engageret og undervisningsvant.

Ansøgningen sendes til admir.muratovic@adm.laerdansk.dk 

mrk: uopfordret ansøgning

Kontakt

Lærdansk Herning
Merkurvej 101, 1.sal
7400 Herning
tlf: + 45 9626 1726
herning@adm.laerdansk.dk

Tilfredshedsrapport 2016

90% synes, at undervisningen ved Lærdansk Herning har været 'god' eller 'meget god'. 

Tilfredshed Herning