Lærdansk Ringsted tilbyder danskundervisning til dig, som kommer til Danmark for at bo, arbejde – også som au pair – eller studere på danske universiteter eller videregående uddannelser. Vi har også tilbud til udenlandske mødre på barsel. Bor du udenfor Danmark og kan engelsk, kan du lære dansk online med Netdansk.
Vi tilbyder tre forskellige danskuddannelser, som hver især kræver forskellige forudsætninger. Hvilket niveau der passer dig, finder vi ud af ved en samtale inden kursusstart. Til dig, der lærer hurtigt, har vi et intensivt forløb, hvor du kan tage Danskuddannelse 3 på et år.
Vi tilbyder også kortere forløb for tosprogede og danskere (FVU), som har brug for at blive bedre til at læse og stave.
Dag, aften eller online
Når du tilmelder dig et kursus, skal du vælge mellem dag- eller aftenundervisning. På et daghold får du 15-18 timers undervisning om ugen, på et aftenhold 4-8 timer.
Kursister på Danskuddannelse 3 med gode engelskkundskaber kan også vælge at lære dansk online via Netdansk.

