Lærdansk hjælper MHI Vestas Offshore Wind med succesfuld fastholdelse

Du er lige fløjet halvvejs rundt om kloden. Fra Tokyo til Aarhus. Du står med familien og bagagen i hænderne. Her er dit nye arbejde. Her er din nye bolig. Velkommen til dit nye liv.

Så nemt er det naturligvis ikke. Det ved de godt hos MHI Vestas Offshore Wind, et joint venture mellem Vestas Wind Systems og Mitsubishi Heavy Industries. MHI Vestas Offshore Wind bygger, installerer og servicerer havvindmøller over hele verden, og det kræver højt specialiseret arbejdskraft. Derfor inviterede de i 2014 atten japanske ingeniører og deres familier til Aarhus.

– Hos MHI Vestas Offshore Wind er vores udenlandske medarbejdere en vigtig faktor for virksomhedens udvikling og vækst. Derfor prioriterer vi, at vores nye udenlandske kolleger og familier hurtigt og effektivt får en introduktion til det danske samfund og lokalsamfundet i særdeleshed, siger Anette Esmarch fra MHI Vestas Offshore Wind, som er glad for samar - bejdet med Lærdansk.

Jeg og min familie føler os taget godt imod med introduktion til kulturen og undervisning i sproget. Det giver os en forståelse for den anderledes livsstil, og det hjælper os med at etablere et arbejdsliv og hverdagsliv i Danmark

Kenji Sato

MHI Vestas Offshore Wind har hovedkontor fem minutter fra Lærdansk på Paludan Müllers Vej i Aarhus, så et samarbejde var oplagt. Gennem 2014 har Lærdansk derfor hjulpet MHI Vestas Offshore Wind med at byde de japanske familier velkommen.

Palle alene i verden

– Sproget er omdrejningspunktet, men introduktionen til dansk kultur er også vigtig for, at familien føler sig tilpas i Danmark. Det gælder især den medrejsende ægtefælle, som nemt kommer til at være »Palle alene i verden«, forklarer Martin Wind, primus motor på samarbejdet med MHI Vestas Offshore Wind.

Familierne har naturligvis lært dansk, men der har også været engelsk på skemaet. Dansk er vigtigt for at fungere i lokalsamfundet. Engelsk er vigtigt for at fungere i virksomheden.

Udover undervisning i sprog omfatter velkomsten kulturtræning gennem programmet Lærdansk Living, hvor tilflyttere introduceres for lokale skikke, foreningsliv, velfærdsstat og meget mere.

– Jeg og min familie føler os taget godt imod med introduktion til kulturen og undervisning i sproget. Det giver os en forståelse for den anderledes livsstil, og det hjælper os med at etablere et arbejdsliv og hverdagsliv i Danmark, siger Kenji Sato, en af de tilflyttede japanske ingeniører.

Samarbejdet med MHI Vestas Offshore Wind startede i foråret 2014 og fortsætter naturligvis i 2015. Lærdansk har siden 2010 etableret lignende samarbejder med blandt andre Siemens og Grundfos.