Frivillig hos Lærdansk

Banker dit hjerte for at møde og hjælpe andre? Som frivillig lektiehjælper eller samtaleven hos Lærdansk er du med til at gøre sproget og kulturen levende for kursisterne.

Taldansk Café

Taldansk Caféen er stedet, hvor kursister og danskere mødes. Her opstår netværk og venskab. Her øves gloser og læses lektier. Og her snakkes, snakkes, snakkes. Om dagens aviser. Om ugens fester. Om månedens prøver. Om hvad-som-helst.

Taldansk Café

Taldansk Online

Taldansk Online er online-udgaven af Taldansk Caféen. I Taldansk Online bliver kursisterne matchet med en dansktalende samtaleven, baseret på interesser og sproglige forudsætninger. Parrene mødes online via videoopkald i Google Hangout.

Taldansk Online

Frivillig rådgiver

Har du en faglig baggrund inden for det juridiske eller psyko-sociale område, kan du blive frivillig rådgiver. Som frivillig rådgiver hjælper du kursisterne med at forstå og forfatte henvendelser fra/til myndighederne, med spørgsmål om integrationsloven, med spørgsmål om behandlingstilbud og meget, meget mere. Den frivillige rådgivning er organiseret gennem Lærdansks søsterorganisation Frivillignet.

www.frivillignet.dk

Bliv frivillig

Har du selv lyst til at være frivillig lektiehjælper, samtaleven eller noget andet hos Lærdansk? Kontakt dit nærmeste Lærdansk sprogcenter for at høre mere om tilbuddene for kursister og mulighederne for frivillige ... der er helt sikkert brug for dig.

Se alle sprogcentre