Vi tilbyder danskundervisning til dig, som kommer til Danmark for at bo, arbejde – også som au pair – eller studere på danske universiteter eller andre videregående uddannelser. Bor du uden for Danmark og kan engelsk, kan du lære dansk online med Netdansk.
På Lærdansk tilbyder vi tre forskellige danskuddannelser, som hver især kræver forskellige forudsætninger. Hvilket niveau der passer dig, finder vi ud af ved en samtale inden kursusstart.
Dag, aften eller online
Når du tilmelder dig et kursus på vores sprogcenter, skal du vælge mellem dag- eller aftenundervisning. Kursister på Danskuddannelse 3 med gode engelskkundskaber kan også vælge Netdansk. Her bestemmer du selv, hvordan dine timer skal fordeles.
Specielle kurser
Lærdansk Odense tilbyder specielle kurser til enkeltpersoner og grupper.
Aktuelt har vi følgende kurser:
Er du ansat på Syddansk Universitet, kan vi, i samarbejde med SDU, tilbyde dig et specielt tilrettelagt danskkursus på SDU.
Er du studerende på SDU, kan vi tilbyde dig et intensivt kursus på Danskuddannelse 3, modul 1. folder
Har du arbejde, kan vi, i samarbejde med din arbejdsgiver, tilbyde dig netop det kursus, der passer til din arbejdssituation.
Er du svensk- eller norsktalende, kan vi tilbyde dig et specielt forløb, hvor alle deltagere er svensk- eller norsktalende.

