Vi tilbyder danskundervisning til dig, som kommer til Danmark for at bo, arbejde – også som au pair – eller studere på danske universiteter eller videregående uddannelser. Bor du udenfor Danmark og kan engelsk, kan du lære dansk online med Netdansk.
På Lærdansk tilbyder vi tre forskellige danskuddannelser, som hver især kræver forskellige forudsætninger. Hvilket niveau der passer dig, finder vi ud af ved en samtale inden kursusstart.
Hvordan melder du dig til?
Du henvender dig til dit lokale jobcenter og beder om en henvisning til Lærdansk.
Hvis du ikke bor i Nyborg kommune, skal du altid henvende dig til en sagsbehandler i din bopælskommune, for at få en henvisning til os.
Arbejder du i Danmark, men bor i et andet EU-land, skal du kontakte den kommune, du arbejder i.

