LærdanskErhverv

Lær dansk på jobbet

Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk er et gratis, skræddersyet kursus i dansk målrettet udlændinge i beskæftigelse

Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk er målrettet udlændinge i beskæftigelse, der har brug for mere danskundervisning for bedre at kunne varetage deres funktion i virksomheden.

Fagrelateret undervisning

Vi tilrettelægger undervisningen med fokus på de sproglige behov, der kræves for at kunne udføre arbejdet i en given virksomhed – og undervisningen vil være fagrelateret. Kursisten vil udover danskundervisning også få generel viden om arbejdsforhold – fx arbejdspladskultur.
Det konkrete indhold i kurset fastlægger vi i tæt samarbejde med jeres virksomhed.
Undervisningen vil både have fokus på den mundtlige og skriftlige kommunikation.