Lær dansk hos os

Lærdansk er den største udbyder af danskundervisning i Danmark. 60% af vores kursister har en vestlig baggrund og cirka 80% arbejder eller uddanner sig i Danmark. I 2011 havde vi 16.649 kursister, som gik op til 11.180 modultest og 1.227 afsluttende prøver. Kursisterne ligger i top, både når det gælder antal der gennemfører, og tiden de gør det på. Og deres karakterer ligger 10 % højere end landsgennemsnittet.

Ret til danskuddannelse

Når du har opholdstilladelse i Danmark, har du ret til gratis danskundervisning i de første tre år. Læs mere om betingelser og tilmelding 

Fastholde udenlandske medarbejdere

Ud over undervisning på vores sprogcentre i 17 danske byer, tilbyder
vi danskundervisning til virksomheder og uddannelsesinstitutioner i hele landet.
Vi hjælper også danske virksomheder med at tiltrække og fastholde udenlandske medarbejdere og deres medrejsende familie. I den forbindelse har vi udviklet konceptet 'Lærdansk Living', hvor vi bl.a. løser opgaver for Siemens, Arla og Grundfos.

Netdansk - en moderne online-skole

Uanset tid og sted er det muligt at lære dansk. Netdansk er et virtuelt klasselokale, hvor kursisterne kommunikerer med andre kursister og lærere via forum, chat, webkonferencer og private beskeder.

Læs mere på netdansk.eu eller se filmen