FAQ

Her finder du svarene på nogle af de generelle spørgsmål, som mange kursister stiller os om danskuddannelserne og danskprøverne. Har du et specifikt spørgsmål til dit lokale sprogcenter, finder du alle kontaktoplysninger under menupunktet SPROGCENTRE.

Tilmelding

Hvordan tilmelder jeg mig uddannelser og prøver?

Det gør du hos dit lokale sprogcenter. For at modtage gratis danskundervisning skal du huske at medbringe en henvisning fra din kommune eller fra dit jobcenter.

Se alle Lærdansk sprogcentre

Har jeg ret til gratis danskuddannelse?

Du har ret til gratis danskuddannelse hos Lærdansk, hvis du

Du har ret til gratis danskuddannelse hos Lærdansk, hvis du

  • enten har bopæl i Danmark (opholdstilladelse)
  • eller er EU-borger med arbejde i Danmark (arbejdstilladelse)
  • og har et CPR nummer
  • og er fyldt 18 år

For flygtninge og familiesammenførte gælder retten til gratis danskuddannelse i op til 5 år. Retten tæller fra den dag, du kan starte på din første danskuddannelse.

Andre udlændinge har ret til op til 3 års danskuddannelse oven på den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning. Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning skal afvikles inden for maksimalt 1½ år.

Læs mere om dine rettigheder og muligheder på hjemmesiden www.nyidanmark.dk

Jeg har ikke ret til gratis danskuddannelse. Kan jeg vælge at betale selv?

Ja. Hvis du ikke opfylder kravene til gratis danskundervisning, kan du vælge at betale selv. Prisen er 70 kroner per lektion.

Se alle uddannelser hos Lærdansk

Lærdansk findes ikke i min kommune. Kan jeg studere hos Lærdansk alligevel?

Hvis der ikke ligger et Lærdansk sprogcenter i din kommune, har du to muligheder:

Din arbejdsplads kan lave en aftale om arbejdsmarkedsrettet dansk på arbejdspladsen. Undervisningen kan foregå om dagen eller om aftenen. Spørg din arbejdsgiver, om arbejdspladsen vil lave en aftale med Lærdansk.

Du kan tage en danskuddannelse gennem Netdansk, som er Lærdansk sprogcenteret på nettet. Netdansk er en god mulighed, hvis du er vant til at bruge computere og vant til at studere.

Mere om Netdansk

Jeg har afsluttet DU1. Hvornår kan jeg fortsætte på DU2?

Det kan du ikke. De tre danskuddannelser DU1, DU2 og DU3 er forskellige og afsluttede forløb, og man tager kun én uddannelse.

Uddannelserne

Hvad er forskellen på DU1, DU2 og DU3?

De tre uddannelser henvender sig til kursister med forskellige forudsætninger for at lære dansk. Når du tilmelder dig, svarer du på nogle enkle spørgsmål om uddannelsesniveau og sprogkundskaber, og så finder Lærdansk den uddannelse, der passer bedst til dig.

Læs mere om uddannelserne hos Lærdansk

Hvordan vælger jeg den rigtige danskuddannelse?

Når du tilmelder dig, svarer du på nogle enkle spørgsmål om uddannelsesniveau og sprogkundskaber, og så finder Lærdansk den uddannelse, der passer bedst til dig.

Hvor længe varer uddannelserne?

Det varierer fra uddannelse til uddannelse. De fleste kursister starter med Arbejdsmarkedsrettet Dansk, der omfatter 250 lektioner, som skal være gennemført inden for 18 måneder.

Efter arbejdsmarkedsrettet dansk gennemfører de fleste en danskuddannelse i løbet af 1½ - 2 år.

Hvis du starter direkte på danskuddannelse (flygtninge) gennemfører de fleste forløbet inden for 2 – 3 år.

Hvornår starter uddannelserne?

Du behøver ikke at vente længe på at komme i gang med din danskuddannelse hos Lærdansk. Vi starter nye klasser hver eller hver anden uge. Kontakt dit lokale Lærdansk sprogcenter for at høre, hvornår du kan begynde.

Se alle Lærdansk sprogcentre

Kan jeg tage en danskuddannelse online?

Ja. Hvis du er vant til at bruge computere og vant til at studere, kan du tage en danskuddannelse gennem Netdansk, som er Lærdansk sprogcenteret på nettet. Her får du skræddersyet en-til-en undervisning online, og du bestemmer selv tempoet.

Mere om Netdansk

Kan jeg tage en danskuddannelse, inden jeg ankommer til Danmark?

Ja. Netdansk er Lærdansk sprogcenteret på nettet. Her får du skræddersyet en-til-en undervisning online, og du bestemmer selv tempoet. Netdansk er en god mulighed, hvis du forstår og skriver engelsk.

Mere om Netdansk

Undervisningen

Hvor foregår undervisningen?

Undervisningen foregår som regel på dit lokale Lærdansk sprogcenter. Nogle virksomheder har dog aftale om undervisning på arbejdspladsen. Vælger du at studere på Netdansk, foregår undervisningen online, hvor og hvornår bestemmer du selv.

Hvornår foregår undervisningen?

Undervisningen foregår som regel på dit lokale Lærdansk sprogcenter. Mange virksomheder har dog aftale om undervisning på arbejdspladsen. Vælger du at studere på Netdansk, foregår undervisningen online, hvor og hvornår bestemmer du selv.

Hvor mange timer om ugen?

Undervisningen omfatter typisk 10-20 lektioner om ugen. For aftenkursister tilbydes 4 – 6 lektioner om ugen. Antallet af lektioner per uge varierer fra uddannelse til uddannelse. Det er meget forskelligt, hvor mange timer man bruger på lektier og opgaver, men du skal regne med at have hjemmearbejde hver dag.

Priser

Hvad koster uddannelserne?

Uddannelserne hos Lærdansk er gratis, hvis du

  • enten har bopæl i Danmark (opholdstilladelse)
  • eller er EU-borger med arbejde i Danmark (arbejdstilladelse)
  • og har et CPR nummer
  • og er fyldt 18 år

For flygtninge og familiesammenførte gælder retten til gratis danskuddannelse i 5 år. Retten tæller fra den dag, du kan starte på din første danskuddannelse.

Andre udlændinge har ret til 3 års danskuddannelse oven på den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning.

Opfylder du ikke disse krav, kan du vælge at betale selv. Prisen er 70 kroner per lektion. Antallet af lektioner varierer fra uddannelse til uddannelse.

Hvad koster prøverne?

Som gratis-kursist hos Lærdansk er det også gratis at deltage i prøverne.

Som selv-betaler eller selv-studerende betaler du for at deltage i prøverne. Prisen varierer fra prøve til prøve. Kontakt dit lokale Lærdansk sprogcenter for at høre mere om priser og frister.

Se alle Lærdansk sprogcentre

Hvad koster bøger og andre materialer?

Skolebøger låner du af Lærdansk. Ordbøger kan du som Lærdansk-kursist tilgå på nettet.

Blyanter, skrivehæfter og lignende køber du selv.

Prøver

Kan jeg tilmelde mig en prøve uden at være kursist hos Lærdansk?

Ja. Som selvstuderende kan du tilmelde dig prøverne hos Lærdansk.

Som selvstuderende bestemmer du selv, om du vil gå til til prøverne for DU1, DU2 eller DU3.

Se datoer, frister og priser hos dit lokale Lærdansk sprogcenter.

Se alle Lærdansk sprogcentre

Hvad kan en danskuddannelse og prøve fra Lærdansk bruges til?

Med en danskuddannelse og et prøvebevis fra Lærdansk kan du dokumentere, at du taler, forstår, læser og skriver dansk. Det er en stor fordel, når du søger arbejde.

Et prøvebevis fra Lærdansk kan også give adgang til forskellige uddannelser. Læs mere om mulighederne for uddanelser på UddannelsesGuidens hjemmeside www.ug.dk.